Sofabold.dk

Dansk fodbold blev ramt af en såkaldt sag i denne uge. En sag, som jeg tror flere har været meget optaget af. Og måske en sag, som er lidt mere omfangsrig end mange lige går og tror. Det vil jeg forsøge at nuancere en lille smule i denne uges fodboldblogindlæg. For måske er det ikke helt så nemt, som den brede fodboldseer går og tror, og lave ”særlove” for positive ytringer på en fodboldspillers undertrøjer og undertøj i det hele taget.

Tirsdag i denne uge åbnede Fodboldens Disciplinærinstans en disciplinærsag mod FC Midtjyllands Morten Duncan Rasmussen.

Morten Duncan Rasmussen havde, efter sit Superligamål mod Randers FC i weekenden fremvist en trøje, hvorpå der stod ”Duncan 100”.

Man har fra Fodboldens Disciplinærinstans indledt sagen på baggrund af Fodboldlovens §4 om ”Spillerens udstyr”. §4 omhandler retningslinjer for alt fra tøj til benskinner og fodboldstøvler, og herigennem også for spillerens undertøj. Og det er præcis her Morten Duncan Rasmussens undertrøjevisning strider klokkeklart imod reglerne.

Den præcis ordlyd, hvor denne episode bryder reglerne, er: ”Det grundlæggende obligatoriske udstyr må ikke indeholde politiske, religiøse eller personlige slogans, udsagn eller billeder”.

Inden man begynder at hagle kritik af sted rettet mod DBU, skal man huske på, at DBU blot følger det internationale fodboldforbunds, FIFA, regler og love – ellers var DBU, og dansk fodbold, ikke velkommen i butikken FIFA.

Det var i øvrigt fuldstændig samme paragraf Nicklas Bendtner blev straffet for at bryde, da han ved EM 2012 viste underbukserne fra det Irske bettingfirma Paddy Power.

Min personlige mening er, at man selvfølgelig skal have lov til at fejre triumfer i form af glæde og jubel, og dertil hørende visning af en undertrøje med et positivt budskab – anytime. Men det er samtidig her affæren bliver en del mere speget. For hvor går grænsen?

Skal man kunne vurdere ved lov, eller ved disciplinærinstans, om et budskab er positivt eller negativt? Hvornår er det egentligt dét – ja, jeg kan ikke definere noget entydigt, klogt.

Det ville være totalt anarki at definere, at nogle ting må en spiller godt ytre på en undertrøje, og andre ting, må en spiller ikke ytre på en undertrøje.

Et aktuelt tænkt eksempel kunne være: en Israelsk-født spiller, scorer og viser derefter en trøje som tager standpunkt i den politiske og krigeriske konflikt imellem Israel og Gaza, som er højaktuel lige nu. Selvfølgelig skal sådan en ytring straffes promte. Men skal man så skrive i Fodboldloven, at spillere, der jubler med antallet af scorede mål, ikke skal straffes?

Det er for mig at se fuldstændig umuligt at dæmme op for, og derfor har FIFAs The Board skåret alle tænkelige scenarier over én kam. Ingen ytringer er tilladte på undertøj og undertrøjer.

Tilbage til Morten Duncan Rasmussen.
I DBUs meddelelse står der, at man træffer afgørelse i Disciplinærinstansen inden for en uge. Gives der en straf til Morten Duncan Rasmussen, vil det blive efter DBUs Love §30.1 (ikke at forveksle med Fodboldloven!).

I DBUs Love §30.1 er en ”samleparagraf” med alle mulige, og tænkelige, straffe i fodboldens lovsystem. Alle sanktioner fra spillerdumheder, som denne, og til afbrudte kampe er listet her.

Derfor tror jeg ikke at Duncan får en ret stor straf.

Personligt tror jeg allermest på en beskeden bøde og sandsynligvis nogle karantænepoint, som så vil give yderligere sanktioner idet han modtager flere advarsler i de kommende kampe.

Bloggen her, er som den er hver gang, skrevet lørdag formiddag. Lørdag eftermiddag har DBU meddelt, at Morten Duncan Rasmussen får tildelt en administrativ advarsel for sin forseelse imod Fodboldlovens §4.

Dette betyder, at Morten Duncan Rasmussen har modtaget en advarsel, men denne er ikke influerende på karantænesystemet, som ”normale” advarsler, og udvisninger, gør det.

Hele DBUs Disciplinærudvalgs kendelse, samt FC Midtjyllands formelle redegørelse af sagen, kan læses her: http://www.dbu.dk/~/media/Files/DBU_Broendby/Juridisk/Kendelse_Duncan_09082014.pdf